Stegeso – 8 bud på den bedste

Sponsoreret indhold: Teksten indeholder reklamelinks

stegeso

Stegeso, kogekar og römertopf – kært barn har mange navne! Stegesoen har også mange funktioner, idet den lægger op til alt fra trendy slowcooking til klassisk mormormad. Og så er den helt enorm nem at bruge og kan således minimere dit arbejde i køkkenet!

Men hvilken stegeso skal du så vælge? Det kan du finde inspiration til i denne guide. Her har vi nemlig samlet vores 8 bud på den bedste stegeso. Du kan både finde luksus og en stegeso til en billigere pris – Således skulle der nok være noget for alle.

1. Rosendahl Grand Cru Cocotte – Stor & billig stegeso i glas

Køberne mener: En bedst i test stegeso? Det er meget muligt. Kunderne hos KitchenOne giver den ihvertfald i skrivende stund Rosendahl Grand Cru Cocotte perfekte 5 ud af 5 stjerner.

Rosendahl Grand Cru Cocotte - Stor & billig stegeso i glas

En stor og billig stegeso i glas er en super investering af flere årsager. Du kan følge med, mens maden simrer og tilberedes, og du kan holde øje med rettens forskellige lag. Det gør det ekstra nemt at bruge stegesoen, som i forvejen er kendt for at befri kokken for en hel del ansvar.

En stegeso opvarmer nemlig ingredienserne langsomt og jævnt, og som regel behøver du ikke at gøre meget mere end at løfte låget og røre rundt en gang imellem – alt afhængigt af, hvilken ret du har med at gøre, selvfølgelig.

Hold på dampen og hold øje gennem glasset

Rosendahl Grand Cru Cocotte kan rumme 5,4 liter, så det er en stegeso, der kan brødføde de mange. Når der kommer gæster, kan det være skønt, at du ikke behøver at bruge al for mange kræfter i køkkenet. I stedet kan du koncentrere dig om snakken og hyggen, mens stegesoen arbejder for dig.

Smagen har det med at koncentrere og intensivere i et kogekar. Det er blandt andet, fordi låget holder på den gode damp, der svæver over maden og skaber saft og kraft. Endnu en fordel ved netop denne stegeso i glas er derfor, at du ikke behøver at løfte låget og lukke dampen ud nær så ofte. Du kan nøjes med at holde øje gennem glasset.

Når man har nydt det gode måltid fra stegesoen, er der ikke nogen vej udenom det: opvasken. Heldigvis kan denne model komme i opvaskeren, hvilket kan være lidt af en luksus. En stor stegeso kan nemlig tage sin tid at gøre rent.

Denne billige stegoso i glas er til salg hos Kitchenone.dk her.


2. Staub – Lille stegeso i støbejern

Staub - Lille stegeso i støbejern

Her får du en stilfuld lille stegegryde og stegeso i én og samme indpakning. Staub stegesoen har en kapacitet på 600 milliliter, hvilket betyder, at den egner sig perfekt til små, hyggelige serveringer. Når der skal laves aromatiske retter til én eller to personer, er det altså skønt at have dette produkt til rådighed.

Stegesoen er fremstillet af støbejern, og den har en tyk bund og tykke kanter. Det magnetiske støbejern gør, at gryden fungerer på induktion såvel som andre typer af komfurer. Du kan selvfølgelig også sætte gryden i ovnen, både med og uden låg. Det giver dig mange muligheder for at fremtrylle retter under en langsom og jævnt fordelt varme.

Gryden har også en evne til at holde godt på varmen, så der er god tid til at nyde maden – og tage to gange, hvis man er sulten! Indersiden har en matsort emaljering, som minimerer risikoen for, at råvarerne brænder fast i bunden. Det gør det sjovere og nemmere at få succes med madlavningen, og det er heller ikke noget problem at rengøre stegesoen efterfølgende.

Gryden har et rustikt og luksuriøst udtryk, som klæder både komfuret og middagsbordet. Det er svært ikke at blive glad for både praktikken og æstetikken.

Du finder denne lille Staub stegeso hos KitchenOne her.

Læs også: Stegegryder – Vores bud på de 8 bedste


3. Weber – Stegeso til grill

Weber laver som bekendt meget populære produkter til grill. Kvaliteten er altid til at regne med, og det giver dig optimale forudsætninger for en vellykket grillaften – ude eller inde. Med denne stegeso får du mulighed for at eksperimentere med en helt ny grill-skill, nemlig stegeso til grill!

Det er perfekt for dig, der foretrækker at kokkerere så mange måltider som muligt direkte på grillen. Med fadet fra Weber kan du få udvidet dit repertoire for grillmad, og nye kreative idéer bliver hurtigt klar til at komme på gaflen.

Chili con carne på grillen

Der er nemlig mange muligheder med en stegeso til grill, og de går langt ud over de klassiske grillspyd og godbidder med BBQ-marinade. I stegesoen kan du blandt andet give dig i kast med en langtidstilberedt chiliret, et valgfrit sammenkog eller en kraftig ragout, der sidder lige i skabet.

Hvis du er grill-entusiast, kan du nok forestille dig, at det bare bliver dét federe at lave chili con carne, når du kan gøre det på grillen! Gæster og familiemedlemmer vil også synes, at det er sjovt at opleve de velkendte simreretter på en ny måde. Weber stegesoen holder godt på varmen, mens du griller, og resultatet er en himmelsk og intens smag.

Gem rester i fadet og undgå madspild

Der er god plads i fadet (42,1 x 22,6 centimeter), så alle kan få stillet sulten. Du kan også nemt gemme rester i stegesoen, hvis du benytter dig af det medfølgende låg. På den måde kan du slippe for både madspild og en maddag, og du kan varme retten op i stegesoen dagen efter.

Dette Weber-produkt er uhyre holdbart, og det er fremstillet af ridsefri keramik. Det kan tåle et meget højt niveau af varme, og du får også dén fordel med i købet, at stegesoen kan komme i opvaskemaskinen efter brug. Det gør det mere overskueligt at gå i gang med madlavningen i første omgang.

Denne Weber stegeso til grill er til salg hos Frishop.dk her.


4. Ôcuisine – Stegeso i glas & med glaslåg

Ôcuisine - Stegeso i glas & med glaslåg

Ôcuisine er fransk håndværk og kvalitet, når det er bedst – og det gælder også for denne stegeso med glaslåg. Den kan indeholde 4 liter, så den kan hurtigt vise sig nyttig, når du skal imponere et selskab – uden at du behøver at overanstrenge dig. Én af fordelene ved en stegeso er nemlig, at den nærmest laver maden for dig, når først du har lagt låget på.

Denne stegeso er lidt af en kælegris i køkkenet, hvor den sørger for, at simremaden får godt med smag, og kødet bliver mørt og lækkert. Kort fortalt er det nemt at lave mad, som gæsterne vil tale om lang tid efter, at I har spist den.

Slidstærk og nem at rengøre

Ôcuisine stegesoen kan bruges til mange forskellige retter, så der er ingen grund til at føle sig begrænset. I ovnen kan den klare hele 300 varme grader – men tag gerne glaslåget af, hvis du vil have temperaturen helt op i den høje ende af spektret. Den kan også klare en tur i mikrobølgeovnen.

Den smarte stegeso er fremstillet i klart glas af en særlig slidstærk kvalitet. Som materiale er den glatte glasoverflade nem at rengøre, og det kan vist kun betragtes som en fordel, ikke? Stegesoen tåler også en tur i opvaskemaskinen, såfremt du kan finde plads til den i maskinen.

Ægte fransk kvalitet

Det populære brand, Ôcuisine, er kendt for at producere fade, glas og skåle af højeste kvalitet. Rundt om i Europa er både private og professionelle madelskere glade for at benytte redskaberne fra den franske producent, når der skal laves eller serveres lækre retter.

Nutidens produkter fra Ôcuisine er resultatet af århundreders franske glasværkstraditioner, som er designet i Paris ved siden af ​​Château de Vincennes.

Du kan købe denne stegeso i glas og med glaslåg hos Rikkitikkishop.dk her.


5. Princess – Elektrisk stegeso

Princess - Elektrisk stegeso

Måske tænker du, at “Princess” lyder en smule højstemt i forbindelse med en stegeso. Men der er faktisk nogle ret gode grunde til, at dette produkt er noget ud over det sædvanlige, og derfor passer stegesoen perfekt til brandets navn.

Blandt andet kommer gryden i en smuk og raffineret bambusholder, den opvarmes elektrisk, og den har en praktisk inddeling i to rum. Du kan altså kokkerere ikke bare én, men to retter på en gang med dette produkt fra Princess.

Imponerende servering i to rum

Inddelingen i to rum giver mange kreative muligheder for at kombinere smag, duft og bid, og serveringen virker også imponerende. Selve gryden fås i farven hvid, som passer godt ind i æstetikken i mange køkkener.

Stegesoen er skabt i støbt aluminium med en keramisk belægning. Materialevalget betyder, at du kan lave dine yndlingsretter helt uden at tilsætte fedtstof. Du kan altså nøjes med at bruge olie, smør eller lignende, når du faktisk mener, at det tilfører retten noget – og ikke bare fordi det er en nødvendighed. Det giver en god frihed og fleksibilitet i forhold til madlavningen.

Lang og aftagelig ledning

Den elektriske stegeso kommer med en ledning på to meter. Derfor kan du bruge den de fleste steder, også selvom der er et stykke vej hen til en stikkontakt. Ledningen kan sagtens tages af, så du kan servere maden, hvor det passer dig. Den aftagelige ledning kan også være en fordel i forbindelse med opbevaring af køkkenudstyret.

Når du har nydt dine retter, kan du rengøre stegesoen i hånden eller sætte den i opvaskeren. Den kan nemlig fint klare begge dele, og det er altid rart at have en mulighed for at slippe let om opvasken. Den medfølgende bambusholder kan rengøres ved hjælp af en fugtig klud.

Du kan købe denne elektriske stegeso hos KitchenOne her.


6. Kitchen Craft stegeso

Køberne mener: Den bedste stegeso? Det mener en del købere fra KitchenOne ihvertfald. Her får denne Kitchen Craft stegeso således perfekte 5 ud af 5 stjerner.

Kitchen Craft stegeso

Mad er ikke bare en praktisk nødvendighed. Det er også noget, der vækker minder og følelser. Denne Kitchen Craft stegeso indbyder til at lave mad, “som mormor lavede den”, for den emmer nemlig af nostalgi og retro-stil.

Stegesoen består af keramik med en emaljeret overflade. Det er den emaljerede overflade, der giver den dens særlige look, og samtidig gør det også gryden enormt holdbar. Det er altså en robust stegeso, som kan holde i mange år. På den måde kan du bruge den til at kreere mindeværdige madoplevelser langt ud i fremtiden.

Låget lukker helt tæt om gryden

Holdbarheden betyder også, at mormor-stegesoen kan klare at blive sat i ovnen ved høje temperaturer. Du kan således skrue op på 270 grader og lade varmen sprede sig jævnt og godt i gryden. Kan du høre det simre?

Det medfølgende låg lukker helt tæt om gryden, så den aromatiske damp og fugt ikke undslipper, men tværtimod tilfører mere smæk og smag. Det tætte låg gør også, at du sagtens kan opbevare rester i stegesoen, så der er mad til dagen derpå.

Kitchen Craft-stegesoen måler 34 x 34 x 15 centimeter, og du kan tilberede moderne såvel som mormor-agtige retter i den. Køkkenredskabet egner sig rigtig godt til slow cooking og simreretter, som nyder godt af langsom, men vedholdende opvarmning.

Udfold dig i det kulinariske hjørne

Der er også nogen, der bager brød, kage og indbagte lækkerier i stegesoen, så den giver mange sjove muligheder for udfoldelse i det kulinariske hjørne. Derudover er simremad i en stegeso en smart løsning, når der kommer gæster til middag. Maden passer nemlig sig selv i ovnen, mens du kan glæde dig over selskabet.

Som du kan forstå, er en stegeso et alletiders køkkenredskab, og der er mange gode grunde til at dedikere en hylde i køkkenskabet til stegesoen. Du kan med fordel vælge én, der passer ind i din personlige smag og stil. Denne model signalerer rolig hygge, god tid og behagelig nostalgi.

Du finder Kitchen Craft stegesoen hos KitchenOne her.


7. Ronneby Bruk – 5 liters stegegryde

Køberne mener: Denne 5 liters stegeso får perfekte 5 ud af 5 stjerner fra kunderne hos KitchenOne.

Ronneby Bruk - 5 liters stegegryde

Ronneby Bruk fremstiller pander og gryder i solid støbejern – men i let vægt! Det er, fordi de bruger en særlig ny støbejernsteknik, hvor produkterne støbes tyndere. Det gør dem lette og nemme at have med at gøre, men ikke desto mindre bevarer gryderne de egenskaber, som traditionelle støbejernsprodukter har. Støbejernssammensætningen er nemlig stadig den samme, som bruges til klassiske, sandstøbte pander.

Denne 5 liters stegegryde giver dig altså det bedste fra begge verdener – en letvægtsgryde (2,8 kilo) med alle de skønne, kulinariske fordele, som støbejern giver. Den tynde støbning betyder desuden, at stegegryden hurtigere kan opvarmes, så teknikken tilfører også effektivitet.

Lad gryden simre på sommerhusets brændeovn

Du kan benytte Ronnyby Bruk stegegryden på komfuret derhjemme, uanset hvilken type det er – også induktion. I sommerhuset kan du lade maden stå og simre på brændeovnen, for stegegryden egner sig nemlig fint til samtlige varmekilder.

Det kan være en hyggelig og anderledes måde at tilberede et måltid på, og børnene vil elske det. Fordi stegegryden ikke vejer mere end den gør, er det heller ikke noget problem, hvis du vil have den med på en weekendtur eller en ferie. Og den kan faktisk godt blive svær at undvære!

Ergonomisk støbejernsgryde i let vægt

Som nævnt gør den tynde støbning, at gryden hurtigt bliver varm. Derfor kan du med fordel tilberede måltidet ved middelvarme eller endda under, hvis du benytter induktion. Undgå power/booster-funktionen på induktionskomfuret, det er nemlig for kraftigt til denne gryde. For at være helt nøjagtig tåler stegegryden temperaturer op til 220 grader.

Med til produktet følger et glaslåg på 26 centimeter, og glaslåget tåler også 220 grader. Håndtaget består af rustfrit stål og har en belægning af silikone. Det giver et godt greb, som medvirker til ergonomien på letvægtsgryden.

Det er altid en behagelig oplevelse at svinge Ronneby Bruk stegegryden, og så ser det også godt ud. Dens simple og moderne design gør, at den passer godt ind i de fleste køkkener. For dig, der godt kan lide enkelhed og rene linjer, er Ronneby Bruk et godt match.

Denne Ronneby Bruk stegeso er til salg hos Kitchenone.dk her.


8. Satake – Stegegryde i letvægtsstøbejern

Satake - Stegegryde i letvægtsstøbejern

Der er ikke nogen tvivl om, at denne stegegryde fra Satake er et produkt i høj og fejlfri kvalitet. Der er tænkt over det store billede såvel som detaljen, helt ned til tykkelsen på non-stick-belægningen. Gryden er i letvægtsstøbejern, hvilket betyder, at den er nem at håndtere, også når den er tung af en god kød- eller grøntsagsret.

Det er særligt den tekniske non-stick-belægning, der gør Satake stegegryden til et nummer for sig. Støbejernet er nemlig betrukket med den såkaldte “Honeycomb Whitford Xylan”-belægning. Det er en patenteret non-stick-teknologi, som tager madlavningen til et nyt niveau.

Opnå den perfekte stegeskorpe

Patenteret non-stick-teknologi: “Hvad i alverden betyder det?” tænker du måske, så lad os forklare det i mindre nørdede termer. Stegegryden har en ru overflade, som gør, at råvarerne ikke brænder på eller sætter sig fast. Det betyder, at du ikke behøver nær så meget stegefedt, og desuden kan du opnå en perfekt stegeskorpe.

Belægningen har en tykkelse på 1-1,5 millimeter, så den kan holde til lidt af hvert. Du behøver ikke begrænse dig til skeer og paletknive af træ, men kan også bruge redskaber af metal, hvis du ønsker det. Stegegryden holder nemlig til det hele, så du skal ikke føle dig begrænset – du kan bruge lige dét køkkenudstyr, du har ved hånden.

En stegegryde som løfter de daglige måltider

Du kan eventuelt afslutte tilberedningen af et måltid med at sætte gryden i ovnen på op til 200 grader. Derudover fungerer den også på andre varmekilder, som eksempelvis induktion, gas eller keramik. Du kan altså benytte gryden til lidt af hvert, hvilket er en fordel, hvis du gerne vil være en kok af den kreative slags.

Stegegryden i letvægtsstøbejern måler 24 centimeter i diameter, og den har en kapacitet på 4 liter. Den vejer ikke nær så meget som en traditionel støbejernsgryde, så den er til at have med at gøre. Alt i alt er det en super gryde til hverdagsbrug, som løfter de daglige måltider og gør dem mere smagfulde.

Faktisk kan de andre gryder hurtigt komme til at føle sig en smule oversete, efterhånden som du bliver glad for Satake-produktet. Endnu en fordel – som også gør sig rigtig godt på hverdagsaftenenerne – er, at gryden kan komme i opvaskemaskinen. Hvis du har energien, anbefales det dog, at du vasker den op i hånden. På den måde slider du nemlig mindst mulig på produktet, så du kan få glæde af det langt ud i fremtiden.

Du kan købe denne Satake stegegryde hos KitchenOne her.