En lampe er ikke bare en ting, der skal lyse et rum op. Den skal foruden at give et perfekt lys også være med til at sætte det lille ekstra præg i indretningen, der fylder rummet med atmosfære. Lampen skal med andre ord komme til sin ret således, at rummet er indbydende for alle, der træder ind i det.
Arne Jacobsen har gennem en årrække designet lamper for Louis Poulsen. Det har resulteret i en lang række enkle, eksklusive og unikke lamper, der er smagfulde og passer godt til alle hjem.
AJ lamperne, som vi har fundet frem i denne guide, har da også nærmest opnået en kultstatus på verdensplan. Læs med i guiden og lær mere om vores 8 favoritter blandt Arne Jacobsens lamper.
Indhold
Ny AJ lampe? Hent inspiration i denne guide
1. Arne Jacobsen væglampe
Denne væglampe er en designlampe, som Arne Jacobsen har designet i fællesskab med Louis Poulsen i 1960. Den meget klassiske væglampe har blandt andet hængt på SAS Royal Hotel i København.
Det specielle ved væglampen er skærmens asymmetriske form. Dette design gør, at du får et lys, der er nedadrettet og blændfrit. Samtidigt kan skærmen justeres både op og ned samt drejes 60 grader til siderne. Det betyder, at du kan målrette lyset nøjagtig derhen, hvor du har behov for lys.
Takket være lampens hvidlakerede inderside får du et blødt og behageligt lys. Det gør den særdeles velegnet, når du skal læse eller have et godt lys, når du arbejder.
Det enkle, stilrene og funktionelle look gør lampen meget alsidig, da den falder ind i enhver slags boligindretning uanset stilart.
Modellen er lavet i stål og kan fås i en række flotte farver. Væglampens størrelse er 24,7 x 31,8 x 18 centimeter. Ledningen er i sort pc og har en længde på 2,4 meter.
Du kan se de mange farver, som Arne Jacobsen væglampen findes i hos Luxlight.dk her.
2. Arne Jacobsen bordlampe
Model: AJ Mini Bord
AJ lamperne er populære lamper, der er blevet et ikon verden over. Serien består af flere modeller, hvor den lille Arne Jacobsen bordlampe er en af dem. Dens unikke og flotte design tiltaler mange, da den tilfører noget helt specielt til enhver indretningsstil.
Fordelen ved skærmens udformning er, at pæren er gemt godt og grundigt inde i skærmen. Pærens lys vil derfor ikke blænde dig, når du bruger den. Formen på skærmen er også med til at rette lyset direkte nedad, så det er fokuseret mod det område, hvor der er brug for lyset.
Du får et blødt og lækkert lysskær takket være lampeskærmens hvidlakerede inderside. Den er særdeles velegnet til at stå på natbordet, et lille sidebord eller et mindre skrivebord.
Denne originale version af Arne Jacobsen bordlampen er lavet i stål. Oprindeligt fandtes bordlampen ikke i mange farver, men over tid har Louis Poulsen fremstillet lampen i flere nuancer.
Arne Jacobsen bordlampen har en størrelse på 43,3 x 11,3 centimeter. Den er forsynet med en 2,4 meter lang ledning med stikprop. Se det store udvalg af Arne Jacobsen bordlampen hos Lampemesteren.dk her.
Læs også: Skrivebord – 25 flotte og funktionelle computerborde
3. Arne Jacobsen Bellevue Lampe
Model: Bellevue AJ8 Bordlampe
Arne Jacobsen var en driftig designer, som blandt andet har stået bag den meget kendte lænestol ved navn Ægget. Det er blot én af mange kendte ting, som Arne Jacobsen har designet. Han har nemlig også designet denne Bellevue Lampe.
Bellevue lampen var en del af designkonceptet, da Bellevue Teateret så dagens lys. Senere er den kommet ud i mange danske og udenlandske hjem.
Skærmen har en stilren og flot form, hvor du får en lyskilde, der ikke blænder, når du tænder for lampen. Du kan ydermere indstille lampen således, at du får lyset derhen, hvor du har mest brug for det.
Har du brug for en ny og flot designlampe, der er med til, at du får en smagfuld indretning i rummet, er denne lampe et oplagt valg. Den måler 42 centimeter i højden og 16,5 centimeter i bredden. Se den aktuelle pris på Arne Jacobsen Bellevue Lampen hos Lampemesteren.dk her.
4. Arne Jacobsen pendel
Model: AJ Royal Pendel
Arkitekten Arne Jacobsen er indbegrebet af dansk design i høj kvalitet. Han har gennem sit liv formået at designe et utal af flotte og æstetiske lamper – Og denne Arne Jacobsen pendel er ingen undtagelse!
AJ Royal pendlen passer perfekt over et spisebord. Her giver den et blødt, blændfrit og nedadrettet lys, der lander smukt ned på et veldækket spisebord. Den fine skærm har et enkelt udtryk, der tilfører rene linjer til et rum.
Om du bor i et nybygget hus eller en gammel herskabslejlighed, får du en lampe, der passer fantastisk ind. Den komplementerer således både en moderne og en ældre stil til fulde.
Lampen har en diameter på 50 cm, og den er fremstillet i aluminium. Den er udstyret med en tre meter lang ledning. Få flere informationer om Arne Jacobsen pendlen hos Lampemesteren.dk her.
5. Arne Jacobsen væg- & loftlampe
Model: AJ Eklipta væg/loftlampe
Denne væg- og loftslampe er endnu én af Arne Jacobsens værker. Den kan nærmest kaldes for et kunstværk, da den kan bruges dekorativt i mange henseender. AJ Eklipta væg- og loftslampen er således særligt for dig, der både elsker lys og kunst.
Lampen klæder alle rum, uanset om det er på badeværelset, i stuen, i gangen eller andetsteds, at du trænger til en ny og flot lampe. Væg- og loftslampens form gør den enkel og diskret, og på væggen eller i loftet kommer den virkelig til sin ret:
Har du en mørkmalet væg eller en væg i træ, vil kontrasten mellem den mørke farve og lampens fine hvide skær gøre underværker for rummets imødekommenhed. Den runde form, som lampen er udformet i, gør med andre ord, at samspillet mellem væg og lampe danner sit helt eget kunstværk på din væg.
Væg- og loftslampen er kun til indendørs brug. Skærmen er fremstillet i mundblæst hvidt opalt glas, og den kommer i varianter med en diameter på mellem 22 og 45 cm. Find smukke og inspirerende billeder af Arne Jacobsen væg- og loftslampen hos Luxlight.dk her.
Se varianter – AJ Eklipta væg/loftlampe
6. AJ gulvlampe – Bellevue
Model: Bellevue Gulvlampe AJ7
AJ lamperne og AJ pendlerne er designet for Louis Poulsen af Arne Jacobsen. Det er nok den mest kendte lampeserie i Danmark og i resten af verden. I en serie af lamper hører der således naturligvis også en gulvlampe til som denne smukke AJ gulvlampe.
I 1929 designede Arne Jacobsen Bellevue gulvlampen. Det var faktisk denne lampe, der var den første i rækken, som blev til i den såkaldte Bauhaus periode. Dette er en periode, der har haft stor betydning for modernismen.
Arne Jacobsen har tegnet den meget berømte Bellevue benzinstation, som er en tankstation, der er opført i funkisstil i 1936. Her har Arne Jacobsen genbrugt den smarte skæring på 45 grader, som Bellevue gulvlampens skærm har.
Skærmens vinkel på 45 grader er medvirkende til, at du får et lys, der er direkte rettet mod et punkt uden, at du risikerer at blive blændet. Det gør Bellevue gulvlampen yderst velegnet som læselampe ved sofaen eller en stol. Lampeskærmens vinkel er ligeledes med til at give lampen et enkelt udtryk og yndefulde linjer.
Bellevue serien fra Arne Jacobsens hånd er blevet relanceret i nye farver og materialer, hvilket har gjort den mere moderne. Lampens højde er 130 centimeter, dens fod har en diameter på 27,3 centimeter, og dens ledning er to meter lang. AJ gulvlampen kan fås hos Lampemesteren.dk her.
Se varianter – Bellevue Gulvlampe AJ7
7. Arne Jacobsen væglampe – sort & messing
Model: Bellevue AJ9 væglampe
Arne Jacobsen væglampen i sort med messing taler nærmest for sig selv. Dens enkle og eksklusive design passer på enhver væg. Om du hænger den i stuen, køkkenet, soveværelset eller gangen får du med denne lampe et dejligt og behageligt lysskær.
Væglampen er i verdensklasse, og den er den helt store designklassiker, der er kommet fra en berømte designer Arne Jacobsens kreative hånd. Lampeskærmens særlige form med den skrå skæring gør den helt unik.
Med denne lampe på væggen er du sikret et fuldendt lys, så du får muligheden for eksempelvis at læse uforstyrret. Skærmens udformning sørger desuden for, at lyset er rettet det rigtige sted hen, så du ikke bliver blændet.
Lampens højde er 30 centimeter, og den har en diameter på 16,7 centimeter.
Find flere informationer om Arne Jacobsen væglampen i messing hos Lampemesteren.dk her.
8. Udendørs Arne Jacobsen lampe
Model: AJ50 væglampe (udendørs)
I 2010 var det 50 år siden, at lanceringen af Arne Jacobsens AJ lamper fandt sted. I den forbindelse blev denne udendørs Arne Jacobsen lampe designet og sendt på markedet. Du kan derfor i dag forkæle dine udendørsvægge med en lampe, der har en lang historie bag sig.
Inspirationen til denne udendørslampe er fundet i resten af AJ lamperne. Denne serie af lamper blev oprindeligt designet til SAS Royal Hotellet i København i 1960, hvorefter de har fundet vej til vores boliger.
AJ50 lampen til udendørs brug har en skærm, der er meget karakteristisk for Arne Jacobsens lamper. Den har nemlig den asymmetriske form, der er grobund for en optimal belysning af udendørsarealer.
Den nutidige, og på samme tid moderne og klassiske, væglampe kan vippes og drejes 60 grader til siderne. Du har således rige muligheder for at justere, hvordan dine lysforhold skal være.
Konceptet for denne udendørslampe har været en videreudvikling af de oprindelige indendørslamper. Designet skulle ligne de velkendte lamper, men samtidig være i stand til at klare en optimal belysning udendørs, hvilket må siges at være lykkedes over al forventning.
Tiderne har ændret sig, siden de første AJ lamper kom frem. Derfor er der også sket en udvikling i forhold til tiden og denne udendørslampe, der er skabt helt i Arne Jacobsens ånd. Det betyder, at denne udendørslampe er fremstillet med indbygget LED.
Med denne lampe får du en energibesparende udendørslampe, der kun bruger 8W, og som kan brænde i 25.000 timer før en udskiftning af lyskilden er nødvendig. Lampen kan med fordel bruges sammen med en bevægelsessensor, da den øjeblikkeligt tænder med fuld kraft.
Du kan vælge mellem en sort, hvid og grå udgave af AJ50 lampen, og alle tre er fremstillet i aluminium. Lampens højde er 24,8 centimeter, og dybden er på 34,9 centimeter. Se meget mere om denne udendørs Arne Jacobsen lampe hos Lampemesteren.dk her.