Det kan være lidt af en opgave at finde det rette spisebord:
… For skal det være rundt eller firkantet? I træ, marmor eller metal? Lille eller stort?
Spørgsmålene er mange!
I denne guide får du dog al den inspiration, du har brug for til at kunne finde det helt rette spisebord for dig. Her har vi nemlig samlet 36 spiseborde i alverdens former og størrelser.
Indhold
- Firkantede spiseborde
- 1. Spisebord i egetræ med udtræk
- 2. Hvidt spisebord i laminat – Mallorca
- 3. Smart lille spisebord med klap
- 4. Gråt spisebord med keramisk bordplade
- 5. Spisebord i linoleum (linoleumsplade)
- 6. Råt og rustikt planke spisebord – Timber
- 7. Spisebord i hvid højglans – Nordal
- 8. Skovby spisebord med tillægsplader – SM27
- 9. Spisebord i glas (glasplade)
- 10. Lille spisebord med hollandsk udtræk (120-216 cm)
- 11. Spisebord med hjul – Antikt retro-look
- 12. Stort og langt spisebord – Edge
- 13. Beton spisebord
- 14. Børge Mogensen spisebord – FDB Møbler
- 15. Massivt spisebord i sæbebehandlet eg – Skovby SM24
- 16. Spisebord i røget eg – 4 personer
- 17. Spisebord med butterfly udtræk – Avion
- 18. Spisebordssæt – Stort spisebord med 10 stole
- 19. Curve spisebord – Simpelt design
- 20. Smalt spisebord – House Doctor
- 21. Palisander spisebord
- 22. Spisebord i mørkt træ – Valnød
- Runde og ovale spiseborde
- 23. Romantisk spisebord – True
- 24. Moderne rundt HAY spisebord
- 25. Rundt MUUBS spisebord
- 26. Rundt spisebord med ben i massiv eg
- 27. Stort rundt spisebord i træ – Ø150
- 28. Rundt spisebord med udtræk og træben
- 29. Billigt spisebord med udtræk til plader
- 30. Rundt spisebord i sort marmor
- 31. Rundt teak spisebord – Genbrugstræ
- 32. Haslev spisebord – Ø120
- 33. Sammenklappeligt spisebord i bambus – Ø90
- 34. Ovalt spisebord med udtræk
- 35. Spisebord i højtrykslaminat
- 36. Bloomingville spisebord
Firkantede spiseborde
1. Spisebord i egetræ med udtræk
Model: Heritage
Er du vild med et naturligt look og en flot finish, er Heritage-spisebordet det perfekte valg for dig. Heritage-spisebordet er fremstillet i et enkelt design med en bordplade i olieret egetræ med det populære sildebens-look.
Spisebordet har et par robuste skrå ben, der består af sortmalet MDF. Da bordet har udtræk til to tillægsplader, er det muligt at udvide det alt efter behov. De to tillægsplader sættes i hver ende og skal tilkøbes.
Ønsker du at indrette dit hjem med andre matchende møbler, finder du både et sofabord, en bænk samt en skænk fra samme serie. Spisebordet måler 75 x 200 x 100.
Du kan læse mere om spisebordet i egetræ med udtræk hos Ilva.dk her.
2. Hvidt spisebord i laminat – Mallorca
Er du på udkig efter et enkelt spisebord med rene linjer? Så er det værd at kigge nærmere på Mallorca-spisebordet.
…. Her får du et hvidt spisebord i laminat med ben i hvidolieret eg. Da bordpladen er lavet af højtrykslaminat, er den nem at vedligeholde.
Spisebordet er forsynet med udtræk, hvor der er plads til to tillægsplader, som skal tilkøbes. Tillægspladerne placeres i begge ender af bordet, så du hurtigt kan forlænge det, når behovet opstår.
Ønsker du bordet i en anden farve, findes det også i hvidt højtrykslaminat med ben i sortbejdset eg. Spisebordet måler 75 x 200 x 100 centimeter, men kan ligeledes købes i en mindre størrelse på 160 x 90 x 75 centimeter.
Du kan se den aktuelle pris på dette hvide Mallorca-spisebord i laminat hos Ilva.dk her.
3. Smart lille spisebord med klap
Model: Leduc
Her får du et klassisk og stilrent kvadratisk spisebord med en hvidlakeret bordplade og sortlakerede metalben. Bordpladen er designet med en sort kant, der sammen med de sorte ben bryder det rene hvide look.
Leduc-spisebordet er optimalt i et hjem, hvor pladsen er trang – men hvor du samtidig ønsker at kunne få mere bordplads, når der eksempelvis kommer gæster. Det lille spisebord er nemlig udstyret med en smart klap på 40 x 80 centimeter, der hænger på bordet.
Det omtalte spisebord måler 71 x 80 x 80 centimeter. Bordet kan dog også købes i en større størrelse på 71 x 80 x 120 centimeter.
4. Gråt spisebord med keramisk bordplade
Model: Ceramica
Ceramica er et flot og simpelt gråt spisebord med udtræk, så du kan forlænge bordet med op til to tillægsplader.
Udtrækket fungerer ved, at tillægspladerne placeres i enderne af bordet. Herved kan du nemt udvide bordet med 50 centimeter i hver ende. Tillægspladerne skal dog købes separat.
Det grå spisebord har en keramisk bordplade, der ikke kræver megen vedligeholdelse. Selve benene er lavet af lakeret eg, og spisebordet måler 75 x 200 x 95 centimeter.
Det grå spisebord med keramisk bordplade er til salg hos Ilva.dk her.
5. Spisebord i linoleum (linoleumsplade)
Model: Varberg
Med dette spisebord i linoleum får du et moderne og tidløst bord, der nemt blender ind i den eksisterende indretning. Varberg-spisebordet er nemlig fremstillet af massiv eg med en antracitfarvet linoleumsplade.
Da spisebordet er forberedt til to tillægsplader, er der mulighed for at forlænge bordet, hvis du ønsker dette. Du skal dog være opmærksom på, at tillægspladerne skal købes separat.
Er du vild med bordets design, men passer farven ikke ind i dit hjem, kan du i stedet vælge at købe spisebordet med en bordplade i enten sort eller hvidt laminat.
Spisebordet måler 75 x 95 x 190 centimeter.
Du kan se den nyeste pris på dette spisebord i linoleum hos Myhomemøbler.dk her.
6. Råt og rustikt planke spisebord – Timber
Er du på udkig efter et råt og rustikt planke spisebord, kan det være, at dette bord falder lige i din smag.
… Timber-spisebordet består nemlig af en bordplade lavet af to planker i olieret massiv ask med en skråkant. Benene har en trapezform og er fremstillet i sort pulverlakeret stål, hvilket på sin vis bryder bordets rå og rustikke udtryk.
Plankebordet er stort med en størrelse på hele 74 x 240 x 100 centimeter. Du kan endda vælge at forlænge bordet med to tillægsplader på 50 centimeter (der skal tilkøbes).
Spisebordet kan desuden fås i et hav af andre farver, størrelser og udformninger, så der er noget for enhver smag, hvis denne model ikke er den helt rigtige for dig.
Du kan læse mere om det rå og rustikke planke spisebord hos Ilva.dk her.
7. Spisebord i hvid højglans – Nordal
Dette smukke og moderne spisebord fra Nordal er et mellemstort bord, der fremstår let og luftigt i din spisestue, køkken eller køkkenalrum.
Spisebordet er i hvid højglans og har en bordplade lavet af mangotræ. Samtidigt har bordet skrå og smalle ben, som er sorte. Benene bryder fint bordpladens klassiske hvide look, så spisebordet får en smule kant.
Dette bord måler 76 x 160 x 100 centimeter. Er dette for småt, er der mulighed for at købe spisebordet i en større størrelse på 76 x 200 x 100 centimeter.
Du kan se den nyeste pris på dette spisebord fra Nordal i hvid højglans hos Nordlyhome.dk her.
8. Skovby spisebord med tillægsplader – SM27
Skovby SM27 er et funktionelt spisebord, der er nemt at indrette med takket være det stilrene og enkle design.
Selvom bordet allerede har en god størrelse på 74 x 205 x 101 centimeter, er der lavet et praktisk udtræk til tillægsplader, så du nemt kan forlænge bordet, når der er brug for dette.
Ved køb af spisebordet medfølger der hele tre tillægsplader, så du skal ikke købe disse separat. Det udslåede mål er på intet mindre end 358 centimeter.
Udtrækket fungerer således, at du trækker benene fra hinanden, når der skal laves plads til pladerne. Herved sikrer du, at benene fordeles under hele bordet på en optimal måde, hvor bordet står robust og stabilt.
Spisebordet fås i fire forskellige farver og materialer, så du kan vælge det bord, der passer bedst ind i din spisestue. Det er desuden muligt at købe det samme bord i en mindre størrelse på 74 x 155 x 101 centimeter.
Skovby-spisebordet med tillægsplader er til salg hos Ilva.dk her.
9. Spisebord i glas (glasplade)
Model: Minoux
Hvis du er vild med glas, og ønsker et spisebord med en glasplade, bør du tage et kig på Minoux-spisebordet her.
Dette spisebord består af hvide stålben og en glasplade, hvilket er to materialer, der komplementerer hinanden fint. Det er ydermere muligt at købe bordet med ben i krydsfiner.
Takket være glaspladen er det nemt at holde glasbordpladen ren, da den blot skal aftørres med en fugtig klud, hvis der spildes madrester eller drikkevarer på bordet.
Spisebordet måler 75 x 180 x 100 centimeter. Ønsker du bordet i en anden størrelse, findes det også i en mindre udgave med træben på 75 x 149 x 149 centimeter.
Du kan se spisebordet i glas hos Biva.dk her.
10. Lille spisebord med hollandsk udtræk (120-216 cm)
Model: Single
Som navnet allerede forklarer på fornem vis, er Single-spisebordet et lille spisebord, der er velegnet i et mindre hjem. Spisebordet måler blot 76 x 120 x 80 cm, så det optager ikke meget plads i eksempelvis dit køkken.
Når du får besøg, kan du med det hollandske udtræk nemt og hurtigt forlænge bordet fra 120 til 216 cm. Det øger således pladsen markant og giver plads til en del flere personer rundt om bordet.
De to tillægsplader er inkluderet ved køb og opbevares under bordet.
I den samme serie er der ligeledes et bord i en mindre og en større udgave, der begge har hollandsk udtræk. Disse borde måler hhv. 90 x 90 x 76 centimeter og 180 x 90 x 76 centimeter. Alle tre udgaver fås med en hvid bordplade i melamin samt ben i enten hvidolieret eg eller i sortbejdset eg.
Du kan se det lille spisebord med hollandsk udtræk hos Ilva.dk her.
11. Spisebord med hjul – Antikt retro-look
Model: Jeanne D`Arc Living
Er du på udkig efter et smart og praktisk vintage-spisebord, bør du kigge nærmere på denne model fra Jeanne D’arc Living.
… Her får du nemlig et spisebord med hjul, så du let kan rykke rundt på det, hvis spisestuen pludselig skal indrettes på en anden måde – eller hvis bordet blot skal bruges et andet sted for en kort bemærkning.
Spisebordet er designet i et antikt retro-look og har en bordplade, som er lavet af mangotræ. Selvom bordpladen er lavet af rustikt træ, fremstår bordet stadig let og luftigt takket være de slanke jernben.
Dette bord måler 72 x 180 x 80 centimeter.
Du kan finde flere oplysninger om dette spisebord i antikt look hos Hoejgaardbrugskunst.dk her.
12. Stort og langt spisebord – Edge
Edge er et stort og langt spisebord med et tidløst og moderne design.
Spisebordet er fremstillet i hvidt nanolaminat med ben i massivt hvidpigmenteret og matlakeret egetræ. Takket være de skråtstillede ben opnår bordet et let udtryk.
Dette spisebord har ydermere et stort udtræk, hvor der er plads til hele fire tillægsplader, som forlænger bordet med 49 centimeter pr. plade.
Tillægspladerne kan opbevares i bordet, når der ikke er brug for dem, så du sparer på pladsen. Du bør dog være opmærksom på, at pladerne skal købes separat.
Spisebordet måler 74 x 220 x 95 centimeter, så du får et spisebord med masser af plads til hele familien og ekstra gæster.
Du kan se den aktuelle pris på det store og lange Edge-spisebord hos Ilva.dk her.
13. Beton spisebord
Model: Cozy Living
Er du vild med et råt og rustikt look i dit hjem, vil dette spisebord lige være noget for dig. Spisebordet er designet af Cozy Living og har en massiv bordplade i beton.
Bordets ben er lavet af metal, hvilket komplementerer bordpladen rigtig fint – og giver bordet et flot, minimalistisk udtryk.
Beton spisebordet måler 220 x 100 centimeter, så der er god plads rundt om bordet til masser af mennesker.
Er der ikke plads til dette bord med beton-look i dit hjem, kan du også få det i en mindre størrelse på 73 x 160 x 90 centimeter.
Du kan finde flere informationer om beton spisebordet hos Nordlyhome.dk her.
14. Børge Mogensen spisebord – FDB Møbler
Model: C64 Shakerbord
At få et klassisk designet og tidløst bord ind i spisestuen er drømmen for mange… Og denne drøm kan du få opfyldt med dette spisebord tegnet af Børge Mogensen for FDB Møbler.
Selvom Shaker-spisebordet her allerede blev tegnet tilbage i 1950, gik produktionen dog først i gang 70 år senere.
Spisebordets bordplade er olieret og fremstillet af massiv eg. Det elegante understel er desuden trukket ind under bordpladen, hvilket får bordet til at syne svævende.
Spisebordet måler 69 x 180 x 90 centimeter men fås også i en større udgave på 69 x 240 x 90 centimeter. Du kan herved vælge netop den størrelse, der passer bedst ind i dit hjem.
Du kan se Børge Mogensen spisebordet hos Coop.dk her.
15. Massivt spisebord i sæbebehandlet eg – Skovby SM24
Er du på jagt efter et stort spisebord, der kan rumme hele familien og mange ekstra gæster? Så bør du kigge nærmere på Skovby SM24. Her får du et massivt spisebord i sæbebehandlet eg med plads til hele seks tillægsplader!
Foruden sæbebehandlet egetræ fås spisebordet også i fire andre farver og materialer.
Spisebordets stel er designet på en måde, så du let kan udvide bordet med tillægspladerne. Når bordet trækkes ud, bliver benene nemlig samtidigt skilt ad. Herved er der ben under hele bordet, så det står yderst stabilt. Alle plader kan opbevares under bordpladen, så de ikke fylder, når de ikke anvendes.
Ved køb af spisebordet medfølger der tre tillægsplader, hvorfor du selv kan tilkøbe flere, hvis der er brug for det. Spisebordet måler i sig selv 73 x 200 x 100 centimeter, så det kan blive meget stort ved brug af tillægspladerne.
Ønsker du et mindre bord, findes den samme model med målene 73 x 150 x 90 centimeter i to forskellige farve/materiale-kombinationer.
Du kan læse mere om det massive spisebord i sæbebehandlet eg hos Ilva.dk her.
16. Spisebord i røget eg – 4 personer
Model: Brentwood
Mangler du et spisebord med plads til 4 personer, er dette Brentwood-spisebord en oplagt mulighed for dig. Spisebordet har en god størrelse og er med udtræk, så du kan udvide bordet med tillægsplader efter behov.
Tillægspladerne medfølger ikke ved køb men skal derimod købes separat.
Spisebordet er designet i et naturligt og enkelt look i røget eg.
Brentwood-bordet måler 76,5 x 180 x 90 centimeter uden tillægsplader. Denne størrelse gør bordet oplagt til brug i spisestue og køkken – hvor du og dine nærmeste kan spise ved det og lave diverse gøremål efter behov.
Du kan finde flere oplysninger om dette spisebord til 4 personer i røget eg hos Biva.dk her.
17. Spisebord med butterfly udtræk – Avion
Er du på udkig efter et spisebord, hvor der er plads til forældre og børn i dagligdagen? Og venner og familie ved særlige begivenheder? Så er Avion et godt valg!
… Med dette spisebord med butterfly udtræk kan du nemlig forlænge bordet med en tillægsplade i midten, når der er brug for det.
Tillægspladen er integreret i selve bordet, så det er nemt og hurtigt at udvide det. Når spisebordet er forlænget, har det en længde på hele 310 centimeter.
Avion har et simpelt skandinavisk design med en bordplade i hvidt melamin og ben i hvidolieret egetræ.
Spisebordet måler 76 x 220 x 100 centimeter. Avion-spisebordet egner sig således i sit udgangspunkt perfekt til 6 personer.
Du kan se den nyeste pris på Avion-spisebordet med butterfly udtræk hos Ilva.dk her.
18. Spisebordssæt – Stort spisebord med 10 stole
Model: Century
Synes du, at det er uoverskueligt at lede efter et spisebord og matchende stole? Så vil dette spisebordssæt være perfekt til dig.
… Her får du nemlig et sæt, som består af stort spisebord med 10 stole, der tilsammen vil fuldende helhedsindtrykket i din spisestue!
Spisebordet er forsynet med udtræk, så du kan udvide bordet, når der er behov for det. Ved køb af dette sæt medfølger der nemlig to tillægsplader.
Designet er tidløst og moderne, da bordet er lavet af hvidolieret egetræ, mens stolene er fremstillet af ubehandlet massivt egetræ med et sæde i sort læder.
Century-spisebordet måler 75 x 220 x 100 centimeter og kan udvides i længden fra 220 til 420 centimeter.
Er du vild med bordet, men ønsker du ikke stolene, kan du købe spisebordet separat.
Du kan kigge nærmere på spisebordssættet hos Myhomemøbler.dk her.
19. Curve spisebord – Simpelt design
Med Curve får du et spisebord i et moderne og simpelt design.
Designer-spisebordet fås i to farver: hvidt højtrykslaminat med ben i massiv hvidpigmenteret og matlakeret egetræ samt hvidpigmenteret matlakeret egefinér med ben i massiv matlakeret egetræ.
Begge varianter er med hollandsk udtræk, så du nemt kan forlænge bordet ved at trække en ekstra plade ud fra hver ende. Ved køb af spisebordet medfølger der to tillægsplader. I forlænget tilstand har bordet en længde på hele 280 centimeter.
Det omtalte spisebord måler 75 x 180 x 95 centimeter, mens bordet også kan købes i en mindre størrelse på 75 x 122 x 82 centimeter.
Du kan se den aktuelle pris på Curve-spisebordet hos Ilva.dk her.
20. Smalt spisebord – House Doctor
Model: Club
Club er et spisebord fra House Doctor, der er lavet af en kombination af lyst mangotræ og jern – hvilket er to materialer, der fuldender hinanden på fineste vis, så bordet opnår et stilrent, luftigt og let udtryk.
Er du mere til en mørk farve, kan bordet dog ligeledes købes med en bordplade i mørkt mangotræ.
Spisebordet er minimalistisk og smalt med en mindre bredde, hvilket er ideelt, hvis du ønsker et langt bord, der ikke fylder meget.
Spisebordet måler 76 x 200 x 80 centimeter, men fås også i en mindre størrelse samt i en rund udgave.
Du kan læse mere om det smalle spisebord fra House Doctor hos Nordlyhome.dk her.
21. Palisander spisebord
Model: Kare Design Momo
Leder du efter et smukt spisebord lavet af naturlige materialer? Så kan det være, at Momo-spisebordet fra Kare Design er lige noget for dig. Spisebordet er fremstillet af palisander med fire robuste ben.
Ikke nok med at det er et elegant bord, er det også praktisk.
… Bordet kommer nemlig med to tillægsplader, så det kan være alt lige fra 120 til 160 eller 200 centimeter i længden. Du kan med andre ord forlænge spisebordet alt efter ønske og behov.
De to tillægsplader medfølger ved køb.
Spisebordet måler 75 x 120 x 80 centimeter uden tillægsplader.
Du kan finde flere informationer om palisander spisebordet hos Boboonline.dk her.
22. Spisebord i mørkt træ – Valnød
Model: Cado New
Cado New-spisebordet er det perfekte valg for dig, der elsker et mere råt og rustikt look – og ønsker at indrette din spisestue med møbler i massivt træ, der nemt kan indgå i den allerede eksisterende indretning.
Spisebordet har en bordplade i mørkt træ, der er lavet af massivt olieret valnød mens dets stel er udført i sort pulverlakeret metal. Stellet er skråtstillet, hvilket giver bordet et mere luftigt udtryk.
… Derudover kommer træbordet med et udtræk til to tillægsplader, der skal placeres i de to ender. Tillægspladerne forlænger bordet med 50 centimeter i hver ende og skal tilkøbes.
Uden tillægspladerne måler spisebordet 74 x 200 x 95 centimeter.
Du kan læse mere om dette spisebord i mørkt træ hos Ilva.dk her.
Runde og ovale spiseborde
23. Romantisk spisebord – True
Er du i gang med at opgradere hjemmet med fine møbler, kan det være, at dette romantiske spisebord vil falde lige i din smag.
True-spisebordet er rundt og lavet af massivt naturolieret egetræ, så det har et naturligt og enkelt design. Bordbenene er sorte og udført i pulverlakeret metal.
Spisebordet har en fin størrelse på 75 x 120 centimeter. Har du brug for et større bord, finder du det dog også i en udgave på 75 x 160 centimeter.
Du finder flere oplysninger om det romantiske True-spisebord hos Ilva.dk her.
24. Moderne rundt HAY spisebord
Model: Neu
Leder du efter et mindre spisebord til dit hjem? Så er dette moderne runde Neu-spisebord fra HAY det perfekte valg.
… Det er nemlig et spisebord, der ikke optager for meget plads – og således passer perfekt til én til tre personer.
HAY er et brand, der på mange måder af indbegrebet af den danske design-trend. Den danske minimalisme skinner da også tydeligt igennem i dette bord.
Spisebordet er i farven charcoal og er fremstillet af pulverlakeret stål, så det kan både benyttes indendørs og udendørs alt efter behov. Er du ikke vild med et rundt bord, er der også mulighed for at købe det i en firkantet udgave.
Bordet måler 74 x 70 centimeter.
Du kan se det moderne runde spisebord fra HAY hos Coolshop.dk her.
25. Rundt MUUBS spisebord
Model: Space Smoked Round
Her får du et smukt rundt spisebord fra MUUBS, der er lavet af ægte røget eg.
Det mørke bord passer til otte personer men kan forlænges med en enkelt tillægsplade, så der er mulighed for at være op til 10 personer omkring det. Når bordet trækkes fra hinanden, skal tillægspladen blot placeres i midten.
De skråtstillede sorte ben af jern har fine detaljer, der giver en flot kontrast til den mørke egetræsbordplade. Hvis du ønsker et lysere bord, findes den samme model også i olieret egetræ.
Spisebordet måler 150 x 75 centimeter.
Du kan se den nyeste pris på det runde spisebord fra MUUBS hos Nordlyhome.dk her.
26. Rundt spisebord med ben i massiv eg
Model: Richmond
Trænger dit hjem til et nyt spisebord, vil denne model ved navn Richmond være værd at tage et kig på. Det runde spisebord er med ben i massiv eg og en bordplade i olieret egefinér.
Bordpladen er forsynet med et flot sildebensmønster, der giver spisebordet et særligt fint udtryk. Det er således et bord med et enkelt og naturligt design, der gør det nemt at indrette med.
Spisebordet måler 75 x 120 centimeter.
Da Richmond er en serie af møbler, finder du også et firkantet spisebord samt et sofabord i et tilsvarende design.
Du kan læse mere om det runde spisebord med ben i massiv eg hos Ilva.dk her.
Læs også: Rundt spisebord – 16 runde borde med hver deres stil
27. Stort rundt spisebord i træ – Ø150
Model: Preform Boston
Med dette store og runde spisebord i træ er du sikret, at der er plads til hele familien – og måske ovenikøbet et par ekstra gæster. Det måler nemlig hele Ø150.
Bordet er fra Preform og har en flot egetræsplanke i hvidolieret eg som bordplade, der er 30 millimeter tyk.
Ønsker du en anden farve eller størrelse, kan det samme bord fås i naturolieret eg eller med en røget oliebehandling – som måler enten Ø80 eller Ø128.
Vær opmærksom på at ved køb af dette bord skal stellet købes separat.
Du finder flere informationer om det store og runde spisebord i træ (Ø150) hos Nordlyhome.dk her.
28. Rundt spisebord med udtræk og træben
Model: Besalu
Skal dit spisebord kunne rumme en del mennesker på samme tid, bør du tage et kig på dette runde spisebord med udtræk.
Her får du et fint bord med træben i hvidpigmenteret egetræ, hvor bordets kant er af samme materiale. Bordpladen er i hvidt melamin.
Det flotte og moderne design gør, at du nemt kan matche bordet med lækre spisebordsstole. Samtidigt er der mulighed for at trække bordet ud, så der er plads til to tillægsplader. Disse skal dog købes separat.
Besalu-spisebordet måler 76 x 130 centimeter.
Du kan se det runde spisebord med udtræk og træben hos Ilva.dk her.
Læs også: Spisebordsstole – 32 flotte og behagelige spisestole
29. Billigt spisebord med udtræk til plader
Model: Columbus
Et spisebord behøver ikke at være dyrt for at være praktisk og flot. Her ser du et billigt spisebord med udtræk til plader, som kan skabe masser af plads til at samle sig om bordet.
De to tillægsplader medfølger ikke ved køb men skal derimod tilkøbes.
Bordets design er enkelt og minimalistisk med en bordplade i hvidt melamin og metalben i krom.
Columbus-spisebordet måler i udgangspunktet 72 x 102 x 102 centimeter, mens det kan blive op til 182 centimeter i længden ved brug af tillægspladerne.
Du kan kigge nærmere på det billige spisebord med udtræk til plader hos Myhomemøbler.dk her.
30. Rundt spisebord i sort marmor
Model: Cactus
Er du på udkig efter et spisebord i marmor, bør dette runde spisebord være med i dine overvejelser.
Spisebordet er en fin og simpel model, der ikke optager meget plads i hjemmet.
Det har en smuk sort marmorplade og en base i sort pulverlakeret metal. Derudover er Cactus-spisebordet udstyret med en buet base, der får bordet til at fremstå svævende og let.
Marmorbordet måler 77 x 130 centimeter.
Du kan tage et kig på det runde spisebord i sort marmor hos Ilva.dk her.
31. Rundt teak spisebord – Genbrugstræ
Model: Sika Design Michel
Er du på jagt efter et spisebord lavet af genbrugstræ? Med dette runde teak spisebord fra Sika Design får du netop det, da det anvendte træ er genbrug fra gamle fiskebåde og huse.
Det smukke bord i teaktræ er fyldt med fine detaljer, som giver det et rustikt retro-look.
Da spisebordet er lavet af genbrugstræ, bør du være opmærksom på, at der kan forekomme fyldninger og reparationer i træet.
Spisebordet måler 72 x 120 centimeter men kan også fås i en mindre størrelse på 72 x 80 centimeter.
Du kan læse mere om det runde teak spisebord i genbrugstræ hos Hoejgaardbrugskunst.dk her.
32. Haslev spisebord – Ø120
Model: 9-H
Haslev 9-H er et moderne og minimalistisk spisebord, der passer godt sammen med stort set alle spisebordsstole.
Det runde spisebord har en grå laminatbordplade med en kant i mørk gråolieret krydsfinér. Benene er lavet i massivt mørk gråolieret egetræ.
Spisebordets måler i udgangspunktet Ø120 men kan forlænges alt efter behov. Det er nemlig muligt at trække bordet ud, så der er plads til to tillægsplader.
Tillægspladerne skal købes separat.
Er du vild med bordets design, men ønsker du en anden udgave, findes det i flere andre udformninger og farver.
Du kan se spisebordet fra Haslev Møbelsnedkeri hos Ilva.dk her.
33. Sammenklappeligt spisebord i bambus – Ø90
Model: Lene Bjerre Mandisa
Her får du et yderst funktionelt spisebord i bambus fra Lene Bjerre med mange anvendelsesmuligheder: Det fine bord kan nemlig anvendes både indendørs og udendørs – som alt lige fra spisebord til havebord.
Mandisa-bordet er sammenklappeligt, så det er nemt at rykke rundt på, når der er brug for det. Det måler Ø90 og har en højde på 90 centimeter.
Der kan findes andre møbler i et tilsvarende design, hvis dette ønskes.
Du kan læse mere om det sammenklappelige spisebord i bambus hos Byhornsleth.dk her.
34. Ovalt spisebord med udtræk
Model: Prado
Dette ovale spisebord har en bordplade i hvidt laminat med en sort lakeret kant og 6-trådsben i krom. Materialevalget gør det nemt at vedligeholde og rengøre bordet, hvis der spildes madrester eller drikkevarer på bordpladen.
Prado-spisebordet er med udtræk til to tillægsplader på hver 50 centimeter, så det kan forlænges med hele 100 centimeter. Tillægspladerne medfølger ikke ved køb, men skal købes separat.
Den omtalte variant af spisebordet måler 75 x 160 x 100 centimeter, men bordet fås også i en større størrelse på 75 x 190 x 110 centimeter.
Det ovale spisebord med udtræk er til salg hos Ilva.dk her.
35. Spisebord i højtrykslaminat
Model: Casa
Casa er et ovalt spisebord med en bordplade i rustikt højtrykslaminat og med sortlakerede metalben.
Bordet har allerede en god størrelse med dets mål på 71 x 170 x 100 centimeter – men det kan dog også forlænges med to tillægsplader, så det får en længde på hele 270 centimeter.
… Herved er der god plads til at samle hele familien ved særlige lejligheder!
Er du vild med bordet, men passer designet ikke ind i dit hjem, findes den samme model i hvidt melamin med en sort kant og sortlakerede koniske ben.
Du kan se den aktuelle pris på spisebordet i højtrykslaminat hos Myhomemøbler.dk her.
36. Bloomingville spisebord
Model: Connor
Her får du et flot og tidløst spisebord fra Bloomingville, der nemt kan placeres i enten køkkenet, køkkenalrummet eller spisestuen.
Det runde spisebord er lavet af egetræ med ben i sortmalet jern. Benene er helt specielle og meget detaljerige, hvilket bryder med bordets enkle bordplade og giver helhedsindtrykket en smule kant.
Det omtalte Connor-spisebord måler 77 x 118, men bordet kan også købes i en mindre størrelse på 44 x 80 centimeter.
Du kan læse mere om spisebordet fra Bloomingville hos Byhornsleth.dk her.